Unika 185 m2

MK Unikahuse

DETALJER


  • Hustype: Unika
  • Byggeår: 2016
  • Areal: 185 m2
  • By: Aalborg, Hasseris
  • Sted: Morbærhaven


BESKRIVELSE

I det nordjyske stod MK Huse for opførelsen af denne skønne familievilla i ét plan. Den samlede beboelse er på 185 m2 - dertil en garage på små 55 m2 samt overdækninger på 8 m2. Familien har valgt at fordele kvadratmeterne på fire store børneværelser, to badeværelser, et stort køkken-alrum på 36 m2 inkl. viktualierum, stue samt bryggers og to indgange.

Huset er bygget med detaljer som murkrone med zinkkant og skjulte nedløbsrør, hvilket forstærker det minimalistiske og eksklusive udtryk. De sorte vinduer harmonerer flot med den sandfarvede facadesten, som er tidløs og elegant. Af andre spændende detaljer kan nævnes den indbyggede hylde i brusenichen til shampoo samt indbyggede højttalere i loftet, som i de fleste rum desuden er lyddæmpende.

Villaen er bygget med plads til familien - store, dejlige børneværelser, masser af skabsplads i bryggers, cykelparkering ved bagindgangen og stort badeværelse til børnene. Desuden er huset indrettet med hhv. en børne- og voksenafdeling.

Alt i alt et skønt hus i et dejligt og spændende villakvarter i Aalborg.