Denne 170 m2 store funkisvilla er opført i 2016 i et skønt område i Randers - højtbeliggende med en fantastisk udsigt over det bakkede område. Den flotte udsigt kommer helt ind i huset qua de store vinduespartier, og når vejret tillader det, nydes den på den store, hævede terrasse.
Villaens stue er niveauforskudt i forhold til resten af boligen - en detalje, der både skaber en let og arkitektonisk rumfornemmelse, og som understreger den hygge, man oplever i dette hjem.