Unika 172 m2

MK Unikahuse

DETALJER


  • Hustype: Unika
  • Byggeår: 2012
  • Areal: 172 m2
  • By: Viborg
  • Sted: Asmild Dige


BESKRIVELSE

På en fantastisk, letskrående udsigtsgrund i Asmild Dige i Viborg byggede vi i 2012 en funktionel og minimalistisk funkisvilla i to niveauer. Huset blev tegnet helt unikt til grundens hældning med fokus på den gode udsigt over de svungne marker.

Fra indgangen bydes man velkommen til husets hjerte via en lang fordelingsgang, hvor lysindfaldet kommer fra store ovenlysvinduer. I den øvre del af huset valgte man foruden en dobbelt integreret garage at placere bryggers, gæstebadeværelse samt en børneafdeling med store rummelige værelser.

I den nederste del af huset går man ned i et fantastisk køkken-alrum og stue med stor lofthøjde. Her kommer udsigten helt ind i huset via de store vinduespartier, som giver et vidunderligt lysindfald. I denne del af huset findes også forældresoveværelset med tilhørende badeværelse og stort walk-in closet.

- Det er et hus, hvor hver enkelte lille detalje har været med i overvejelserne, allerede da huset blev tegnet af vores arkitekt. Det er en fornøjelse at få lov til at bygge et hus som dette, hvor æstetik og funktionalisme går op i en højere enhed, fortæller Jesper Lauridsen fra MK Huse.