Unika 286 m2

MK Unikahuse

DETALJER


  • Hustype: Unika
  • Byggeår: 2016
  • Areal: 286 m2
  • By: Viborg
  • Sted: Spangsbjerg Høje


BESKRIVELSE

En skøn, arkitekttegnet unika-villa med udsigt over området. En bolig med mange detaljer. Man får masser af lys ind i boligen, og samtidig har arkitekten sørget for, at udsigten over området og følelsen af at være ét med naturen er bevaret. Boligen er opført med lyse Como teglsten, zink-beklædning og alle vinduerne er danskproducerede træ/alu fra Unik Funkis.

Huset er bygget i tre plan med et stort børneværelse, soveværelse, bryggers, udestue og to badeværelser i stueplan. Fra den lange fordelingsgang går man fire trin op til alrum og stue. Her har man den flotteste panoramaudsigt samt udgang til stor terrasse med glasværn. I underetagen finder man yderligere to store børneværelser samt et lækkert kontor for ikke at glemme det store fællesrum med plads til de store armbevægelser.

Huset rummer mange spændende detaljer. Fx de store, sydvendte vinduer, der kan skærmes af med udvendige, mekaniske screengardiner, som holder solen og dermed varmen på afstand. Der er en udestue med stor, treleddet foldedør, som gør det muligt at nyde de sene sommer-
aftener på bedste vis. Der er installeret køl på varmegenvindingsanlægget, og så er der installeret jordvarmeanlæg i huset.